0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Presse
Foto: Presse

I 2017 udsendte Anna Carina Sundstedt et manifest baseret på udsagn fra Facebookgruppen #visyngerud inspireret af #metoo.

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manifest om sexisme chokerede det klassiske musikmiljø i 2017, men ændrede intet: »Der var selvfølgelig 14 dage, hvor vi blev nævnt og var oppe i medierne, men så døde den ret hurtigt hen«

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uønskede kys og befamling, erigerede lem, nedværdigende kommentarer om det kvindelige køn samt anklager om pædofili.

Det er indholdet i et udpluk af de vidnesbyrd, som opera- og koncertsanger Anna Carina Sundstedt i 2017 udsendte i et manifest baseret på udsagn fra Facebookgruppen ‘#visyngerud’ inspireret af #MeToo-bølgen.

I manifestet fortalte anonyme sangerinder fra den klassiske musikbranche om de overgreb og den sexchikane, de havde oplevet i branchen – særligt fra ældre, mandlige musiklærere. 132 kvinder skrev dengang under på manifestet og bekræftede dermed de voldsomme vidnesbyrd.

»Der var selvfølgelig 14 dage, hvor vi blev nævnt og var oppe i medierne, men så døde den ret hurtigt hen,« siger Anna Carina Sundstedt, der på baggrund af manifestet blev talskvinde for den klassiske sangerstand i Danmark, til Kulturmonitor.

Selv tror hun, at det var fordi Danmark ikke var klar til #MeToo i 2017, hvor samtalen om emnet, efter hendes mening, ofte blev afsporet.

»Det blev hurtigt en joke at tale om, ala ‘nå nej, det og det må vi jo ikke på grund af #MeToo, høhøhø’. Jeg tror ikke, man kunne finde et fælles fodslag. Man blev opmærksom på problemet, men der blev ikke ændret på strukturen,« siger Anna Carina Sundstedt.

Grænseoverskridende sanglærere

De problemer, som manifestet gjorde opmærksom på, gik først og fremmest på mandlige sanglærere og deres – mildest talt – upassende opførsel over for deres kvindelige, ofte yngre elever.

I manifestet nævnes blandt andet en sanglærer, der beder en kvinde om at mærke efter i sit skridt om støtten – altså sangerens kropslige bevidsthed – er korrekt »helt ind i det lille hul” samt én, der klemmer sig op ad en elev bagfra og griber om hendes underliv og bryster, mens eleven kan »mærke hans erigerede lem« mod sin ryg.

Vidnesbyrdene er alle opsigtsvækkende, men ét skiller sig særligt ud på grund af beskyldinger om pædofili.

»Jeg har oplevet overgreb i sangerbranchen, siden jeg var ni år. Jeg var medlem af et ambitiøst børnekor, som jeg »lagde ned«, fordi jeg efter års groft misbrug og hjernevask brød sammen overfor en præst, fordi jeg var bange for, at overgrebene nu gik ud over min søster,« lyder det i et af vidnesbyrdene.

Samme kvinde beretter desuden om, at hun mange år senere og i professionel sammenhæng er blevet »kastet ned på jorden i en park, taget kvælertag på og tvunget til oralsex« af en udenlandsk dirigent.

Efter offentliggørelsen af manifestet blev Anna Carina Sundstedt kontaktet af flere enkeltstående kvinder fra andre kreative brancher, der søgte hjælp til at håndtere det problem, som hun og 132 kvinder fra den klassiske musikverden, havde påtalt.

»Jeg opfordrede dem til at finde nogle i deres branche, som de kunne stå sammen med og danne en lille gruppe. Men det døde meget hurtigt hen – enten havde de ikke kræfterne, eller også kunne de ikke finde nogen, der ville træde frem,« forklarer Anna Carina Sundstedt.

»Kvinderne har været så sindssygt bange«

Ifølge sangerinden er problemet med den klassiske musikbranche, at den er så lille, at alle kender hinanden. Efter manifestet tikkede det ind med flere vidnesbyrd i Anna Carina Sundstedt indbakke, men ingen hun måtte offentliggøre, fordi alle frygtede for deres karriere.

»Kvinderne har været så sindssygt bange. Det er en lille niche at være klassisk sanger, og der er nogle ganske få ledende personer, så hvis der var nogen, der pegede nogle ud, så ville man straks vide, hvem det handlede om,« siger talskvinden.

Det helt store spørgsmål i anden ombæring af #MeToo-skandalen, som manifestet fra 2017 talte ind i, er, hvad der er sket, siden Anna Carina Sundstedt gjorde opmærksom på overgrebene mod den kvindelige sangerstand i Danmark.

Facebookgruppen #visyngerud er stadig aktiv, og her har Anna Carina Sundstedt forsøgt at række ud, ligesom hun også har forhørt sig i den branche, som hun efter 25 år har et indgående kendskab til.

Ingen af stederne har hun dog hørt om deciderede tiltag mod de problemer, hun var med til at belyse.

»Jeg har ikke kunnet få tilsagn fra nogen om, at der skulle være taget specifikke tiltag,« siger Anna Carina Sundstedt.

Sofie Linde kan være en redning for sagen

Det bedste, der er sket for sagen, er ifølge Anna Carina Sundstedt, at en stor medieprofil som Sofie Linde har prikket hul på den og dermed været med til at legitimere sexisme som noget, man godt må – og skal – tale åbent om.

»Medierne har en kæmpe magt, og de kan vælge at tysse en historie ned. Men når en insider fra mediebranchen, som Sofie Linde jo er, tør stille sig op og sige ‘det her er altså sket’, så bliver det pludseligt legitimt at sige det højt,« siger sangerinden.

Det er en udvikling, Anna Carina Sundstedt kun kan glæde sig over, selvom glæden er blandet med frustration over, at manifestet ikke førte til videregående ændringer i strukturen i musikbranchen i sin tid.

Nu er det op til lederne

Men måske var Danmark slet ikke klar til #MeToo i 2017, funderer hun.

»Samtalen gik ofte op i, at mange mænd var bange, fordi de syntes, at de blev sat på skafottet og skulle udpeges som sexmonstre allesammen. Det blev bare fordrejet fuldstændig, og jeg tror, vi tabte pusten.«

Men nu ruller anden bølge, og Anna Carina Sundstedt er ikke i tvivl om, at det er anderledes denne gang.

»Det, jeg tror, der manglede, og som der ikke rigtigt kom hul på dengang, var, at ledelserne tog det seriøst på den måde, som jeg oplever, at de gør i dag. Nu bliver man som leder nødt til at se sig selv i øjnene og aktivt tage et valg omkring det her emne.«