0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Presse/ Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW
Foto: Presse/ Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW

Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Kirsten Langkilde.

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturminister sætter gang i uvildig undersøgelse af Kunstakademiet – rektor erkender, at der »sandelig« er problemer

Kulturmonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturminister Joy Mogensen (S) har besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse af undervisningen, studiemiljøet og organisationskulturen på Kunstakademiet i København.

Det fremgår af svaret på et spørgsmål, som kulturordfører Birgitte Bergman (K) har stillet ministeren.

Ministeren har desuden bedt skolens rektor om at redegøre for både forløbet omkring den aktuelle buste-sag og mere overordnede problemstillinger i forhold til de identitetspolitiske strømninger på uddannelsesinstitutionen.

I forbindelse med rektor Kirsten Langkildes redegørelse om de identitetspolitiske strømninger, vil Joy Mogensen gerne have belyst, hvordan de kommer til udtryk, og i hvilket omfang de udgør et problem for akademiets opgave som uddannelsesinstitution. Derudover ønsker kulturministeren også at få indblik i, hvilke overvejelser Kirsten Langkilde gør sig om Kunstakademiets overordnede udvikling og muligheder – »herunder ikke mindst det nuværende undervisnings- og arbejdsmiljø, og hvad der måtte være brug for fremadrettet.«

Mange sager har ramt akademiet

Det kulturministrielle fokus kommer efter en periode med meget blæst om Kunstakademiet. Udover tyveriet og ødelæggelsen af Frederik V-busten, bortvisningen af en institutleder og studerendes udmelding om at »vi er slet ikke er færdige«, er skolen blandt andet kommet på den offentlige dagsorden i forbindelse med fire professorers mistillidserklæring til Kirsten Langkilde, en langvarig bortvisning af en professor efter klager fra studerende og en intern undersøgelse af forholdene på skolen.

Det forventes, at Kirsten Langkildes redegørelse er klar i slutningen af november, mens det er uvist, hvor den uvildige undersøgelse kan forventes at være færdig.

Rektor melder ud

Mens Kunstakademiets rektor har taget afstand fra hærværket af Frederik V-busten og bortvist institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld, der har taget ansvaret for handlingen, har hun været tilbageholdende med at give sit detaljerede besyv med.

Men i et længere indlæg på akademiets hjemmeside adresserer hun nu Kunstkakademiets udfordringer.

»Kunstakademiet er åbent for lærere og studerende med enhver politisk holdning, herunder selvfølgelig også identitetspolitiske holdninger. Sindelagskontrol bliver aldrig en del af optagelsesprocessen på Kunstakademiet. Men det er lige så klart, at uanset hvor stærke holdninger, man har, er det ikke acceptabelt at bruge dem til at tryne andre eller forsøge at undertrykke den frie meningsudveksling,« skriver Kirsten Langkilde og fortsætter:

»Har vi så slet ingen problemer på Kunstakademiet? Jo, det har vi sandelig. Men vi har også løsninger, ildsjæle og grundlæggende værdier, som kan gøre noget ved dem.«

Hård tone og fordomme på akademiet

Kirsten Langkilde giver i sit indlæg flere eksempler på de problemstillinger, som hun ønsker at gøre noget ved, og fortæller blandt andet, at man på skolen har oplevet »en unødig hård tone« blandt de studerede.

»Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har ville deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for 'cancel culture' i nogen form,« skriver Kirsten Langkilde.

Akademiets rektor fremhæver også, at der er eksempler på studerende, der føler sig intimideret på grund af deres holdninger, køn eller etnicitet – og at de ikke har følt sig hørt, når de har påtalt dette.

Rektor vil iværksætte tiltag

Kirsten Langkilde vil for at imødegå problemerne sætte gang i nogle tiltag, heriblandt et projekt om, hvordan Kunstakademiet skal forholde sig til diversitet og kompleksitet i en tid præget af konflikter om diskrimination, mangfoldighed og identitetspolitik.

»Vi skal blive bedre til at forholde os til de problemstillinger, som ikke kun findes bag Charlottenborgs mure – men i den grad er en del af vores samfund og vores samfundsdebat,« lyder det.

På programmet er også møder med henholdsvis akademiets undervisere og de studerende med henblik på at skabe et såkaldt Code of Conduct, »som skal være med til at sætte tydelige hegnspæle op omkring, hvad der er god debatskik, adfærd og almindelig god opførsel på Kunstakademiet.«

»Det er vigtigt for mig, at vi er i dialog. At vi taler med og ikke bare til eller om hinanden. Og jeg er blevet mindet om det de sidste par uger. Den seneste tid har også vist mig, at der – på tværs af ståsted, holdninger og værdier – er en ægte og ikke mindst fælles bevidsthed om, at kunsten er betydningsfuld i vores samfund. Fordi den lader os se verden i et nyt lys. Fordi den sætter spørgsmålstegn ved strukturer og kulturer. Fordi den ikke lader sig styre,« lyder det afslutningsvist i Kirsten Langkildes indlæg, der slutter med ordene:

»Men det betyder ikke, at der ikke er en grænse. For mig går den ved kriminelle handlinger, holdningscensur og fordomsfuld debatkultur. Det skal der ikke være plads til på Kunstakademiet.«